Finns Delphi-hjørne

Mine Delpi-utilities
Valg af programmeringssprog
Tips vedr. brugergrænsefladen
Mine tips og tricks
Gratis programmeringssprog
Delphi-kurser og tips på nettet
Danske Delphi-sider

English, please!


Mine Delpi-utilities | Al min software

Jeg er som så mange andre startet med basic: QBasic, QuickBasic og Visual Basic (VB) version 1, 4 og 5. At jeg nu er Delphi-fan skyldes to ting: Dels at VB ikke kunne levere den nødvendige hastighed, og dels at VB5 ikke ville køre på Windows NT 4. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over, og ud røg den (selvom det faktisk var dejligt at programmere i VB; det er stadig et udmærket sted at begynde).

Det var relativ nemt at skifte til Delphi (v3). Men Delphis hjælpefiler er skrevet af nørder, der for længst har glemt, hvordan det er at være nybegynder. Heldigvis er der megen hjælp at hente på nettet. Disse sider blev startet, fordi jeg ville dele mine tips med andre og for at publicere programmet Friend of Delphi. Desuden fik en epost mig til at skrive artiklen om valg af programmeringssprog, og sådan kom stoffet til disse sider til verden lidt efter lidt. I dag bruger jeg version 4 pro og version 6 personal.

Jeg havde for nylig lejlighed til at beskæftige mig med VB6 (ikke dot-net versionen) og det var temmelig rædsomt. Modsat gamle VB-fans tror jeg at MS's fornyelse af VB ifm. dot net er en fordel.

På disse sider finder du lidt forskelligt (se menuen foroven til højre). De programmer jeg har lavet med Delphi, finder du på min softwareside. Jeg har også en hovedforside, som er indgangen til alle mine ret forskellige sider.


Finn Ekberg Christiansen
Opdateret 31. oktober 2005 (tilføjet de 2 links lige over teksten)