TILFØJ NYT PROGRAM
Det er gratis at få optaget et nyt program (link til din hjemmeside).
OPTAGELSESKRITERIER
Der optages links til hjemmesider, hvor danske shareware- og freewareprogrammer præsenteres og kan downloades. Der optages også links til grønlandske, færøske og islandske programmer. Programmet behøver IKKE at være på dansk (i menuer mv.) for at blive optaget. Det samme gælder din beskrivelse af programmet.
Udenlandske pogrammer (som er oversat til dansk og har en hjemmeside på et skandinavisk sprog) kan også blive optaget. Det vil af en note fremgå hvilket land de kommer fra og hvilket sprog hjemmesiden er på. Grønlandske, færøske og islandske programmer regnes i denne sammenhæng ikke for udenlandske og behøver altså ikke være oversat til dansk.
Programmer der ikke kan afprøves (altså downloades gratis) før betaling, betragtes som kommercielle og medtages kun hvis deres pris er på 200 kr. eller derunder. Denne type programmer accepteres, fordi der er så få billige danske programmer på markedet.
HUSKELISTE TIL DIN HJEMMESIDE
Gennemgå venligst følgende checkliste, før du anmelder din hjemmeside (dog ikke nogen betingelse):
- Har du anført at der er tale om programmer som du selv har produceret?
- Har du anført hvilke styresystemer programmerne kan køre under? Skriv ikke blot Windows, hvis der kræves Windows9x.
- Har du anført om programmerne er shareware eller freeware?
- Har du anført hvad sharewareprogrammerne koster?
- Har du anført hvor meget filerne fylder (ifm. download)?
- Har du beskrevet hvad programmerne kan bruges til? Det fremgår ikke altid klart.
- Har du anført programmernes versionsnumre? Folk der bruger dine programmer skulle gerne kunne se om der er kommet nye versioner.
- Overvej om dine første versioner ikke burde kaldes beta-versioner eller prerelease-versioner.
- Har du anført din epostadresse på siden?
- Pas på ikke at oversælge dine programmer. Det skaber blot modvilje og giver dig et dårligt ry.
- Sørg for at give mulighed for at windowsprogrammer også kan downloades excl. de almene systemfiler (vbrun100-300.dll, vb40016.dll, vb40032.dll mv.) som mange alligevel har i forvejen.
For at gøre tilmeldingen nemmest bedes du gøre således:
OBS: HVERT ENKELT PROGRAM SKAL TILMELDES SÆRSKILT! - DOG GERNE I SAMME EPOST.
Betegnelsen Adware SKAL anvendes, hvis programmet indeholder reklamer.
1. Markér nedenstående 11 linier og kopiér dem.
TILFØJELSE AF LINK TIL WWW.DANISH-SHAREWARE.DK
KATEGORI:
PROGRAMMETS NAVN:
PRODUCENT:
EPOST-ADRESSE:
SIDENS URL:
BESKRIVELSE AF PROGRAM:
PLATFORM:
KOMMERCIELT (MAX 200 KR.), SHAREWARE, FREEWARE ELLER DEMO:
DIN/FIRMAETS ADRESSE (KUN POSTNR + BY):
EVT. PRIVAT KOMMENTAR:
2. Klik HER og indsæt de 11 linier i eposten.
3. Udfyld 'formularen' i eposten (se forklaring herunder).
4. Afsend eposten.
Din link vil blive optaget på listen i løbet af en dag eller to. Dog forbeholdes retten til at frasortere irrelevante sider og sider med umoralsk indhold. Du får tilsendt en epost, når din link er blevet placeret i indexet.
~~~ Forklaring ~~~
KATEGORI
Vælg een af disse kategorier:
- Utilities
- Hobby og fritid
- Internet/html
- Undervisning/hjælpemidler
- Grafik/lyd/multimedia
- Økonomi/regnemaskiner
- Kalendere/organisering
- Spil
- Programmering
- Tekniske programmer
- Øvrige programmer.
PROGRAMMETS NAVN
Navnet på det program, du tilmelder - og IKKE et firmanavn/programmørnavn (det skal stå andetsteds). Du skal kun angive versionsnummeret, hvis du fremover vil (og husker at) sende opdateringer (ny beskrivelse) hertil.
PRODUCENT
Firmanavn eller programmørnavn.
EPOST-ADRESSE
Epost-adressen på den der har det praktiske ansvar for hjemmesiden (webmaster). Epost-adressen vil ikke fremgå af indexet, det er blot til kommunikationsbrug.
SIDENS URL
Adressen på programmets hjemmeside. F.eks. http://www.domain.dk/users/~peter/program.htm
Beskrivelse af program
En dækkende beskrivelse af programmet - hvad kan det bruges til og hvad er de vigtigste egenskaber? Max. hvad der svarer til ca. 4 linier på en A4-side (omkring 400 karakterer).
PLATFORM
Angiv hvilke styresystemer programmet kan køre under. Skriv ikke Windows, hvis det er et DOS-program! I stedet kan du i beskrivelsen af programmet anføre at det kører udmærket under Windows også (hvis det gør). Hvis programmet kører under Windows, så angiv om det er Windows 9x, Windows 2000, NT4 eller andet.
KOMMERCIELT, SHAREWARE, FREEWARE, ADWARE ELLER DEMO?
Freewareprogrammer indeholder ingen begrænsninger, ingen reklamer og ingen anmodninger om betaling. Betegnelsen Adware SKAL anvendes, hvis programmet indeholder reklamer. Betegnelsen 'Demo' bør kun anvendes om forkrøblede kommercielle programmer. Anerkendte udtryk som Postcardware, Careware o.lign. kan også anvendes, hvis relevant. Kommercielle programmer (der ikke kan afprøves før køb) må højst koste 200 kr. Sharewareprogrammer må koste hvad som helst, men skal naturligvis kunne afprøves gratis før køb.
DIN/FIRMAETS ADRESSE
Angiv kun postnummer + by. Vil ikke komme til at fremgå af indexet. Bruges blot til at sikre at der er tale om et dansk/nordisk program.
EVT. PRIVAT KOMMENTAR
Evt. privat kommentar eller spørgsmål vedr. WWW.DANISH-SHAREWARE.DK eller din hjemmeside eller hvad som helst. Denne kommentar bliver kun set af mig (Finn) og vil ikke komme til at fremgå af WWW.DANISH-SHAREWARE.DK.
TOP