WINDOWS/ØKONOMI + REGNEMASKINER
26 programmer
Meld venligst ikke-fungerende links (tak).

"Mine regninger"
#241
Mine Regninger" er et freeware program, der kan bruges til at få styr på husholdningsregnskabet, eller et hvilket som helst andet regnskab! Det gør det hurtigt at indtaste alle mulige regninger, og derefter se hvordan udgifterne fordeler sig.
Udgifterne kan visualiseres som grafik, der viser:
- udgifter per kategori
- udgifter per måned
- udgifter per person.
Alle regninger kan vises skematisk, og hvis man dobbeltklikker på en regning, vises de enkelte varer, der tilhører denne regning. Man kan følge med i prisudviklingen på de enkelte varer, ligesom alle rapporter kan udskrives eller kopieres/eksporteres til andre programmer.
ACCOUNT PRO
#242
ACCOUNT PRO er et fleksibelt og bruger-venligt bogførings- og økonomiplanlægningsprogram, ligeså anvendeligt for små til mellemstore virksomheder og institutioner, som for private, der vil have styr på egne penge eller økonomien i en forening eller en klub.
ACCOUNT PRO er baseret på principperne for dobbelt bogholderi. Det kan fungere i netværk og håndterer op til 2000 klientregnskaber og det har funktioner til automatisk postering af afgifter og rabatter.
ACCOUNT PRO er forsynet med med et antal standard kontoplaner. Disse kan nemt tilpasses særlige brugerønsker. Overflødige konti kan slettes og nye konti kan nemt indsættes hvorsomhelst i kontoplanen.
Bogføring med ACCOUNT PRO er meget nemt. I modsætning til 'normale' bogføringsprogrammer, hvor en fejlagtig postering skal neutraliseres (ophæves) og rettes gennem endnu en postering, tillader ACCOUNT PRO direkte korrektion af fejlposteringen. Desuden undgår ACCOUNT PRO begreberne 'Debet' og 'Kredit' under postering. I stedet anvendes fortegn, hvilket gør indføring af nye poster både hurtigt og nemt. Ikke desto mindre er skærmbilleder og udskrifter i ACCOUNT PRO i overensstemmelse med normal bogføringsterminologi.
Ud over de normale bogføringsfaciliteter, har ACCOUNT PRO specielle faciliteter som muliggør effektiv økonomisk planlægning og prognose. Ikke kun månedlige budgetter, men også månedlige prognoser kan indsættes i alle udgifts- og indtægtskonti. Månedlige og årlige oversigter skaber overblik over regnskabet som helhed. Med disse funktioner, kan realistiske prognoser for det økonomiske resultat ved regnskabsperiodens udløb, udarbejdes på ethvert tidspunkt.
Note: Programmet er fra Schweiz, men findes i dansk version. Sprog på hjemmesiden: dansk.
Amatør Invest
#243
Amatør Invest gør det nemt at:

- Holde dine investeringer for dig selv.
- Se kurser og kursudvikling for firmaer.
- Styre og se værdien af din portefølje.
- Få kurser opdateret næsten realtid via internet.
- Have rapporter og grafik til din rådighed.
- Opsætte alarmer og udføre hvad-hvis beregninger.
- Checke dine bank udtog.
- Checke dine bank renter.
- Og meget mere.

Amatør Invest er designet til at være nemt at bruge. Endvidere omfattende hjælp, ved tryk på F1 tasten.
Anbefalet kontoplan
#244
Programmet indeholder en slags standardkontoplan, der omfatter produktions-, handels- og servicevirksomheder og blandinger heraf, som kan have selskabsform eller være enkeltmandsvirksomheder. Den kan udskrives eller kopieres til egen kontoplan. Kontoplanen er så udførlig, at den vil dække de fleste mindre og mellemstore virksomheders behov.
Automatisk generering af OCR-linie til girokort
#245
Programmet beregner/genererer tegnene til maskinel aflæsning nederst på giroindbetalingskort (OCR-linien), som herefter kan indsættes i et regnearks- eller tekstbehandlingsprogram og udskrives fra dette.
Desuden oplyses det, hvilke krav der stilles mht. skrifttype, test af girokort m.m. Skrifttypen OCR-B er vedlagt programmet.
Caos Graph 2.0 16 bit
#246
Den simpleste måde at tegne grafer på. Gem som BMP eller WMF. Kopier til udklipsholder som BMP. 13 indbyggede funktioner. Projekt manager gør dig i stand til at tegne flere grafer ad gangen. Integraleberegning. Visning af integrale. Beregning af Kurvehældning. Indbygget regnemaskine. Find Min/Max for kurver. Find skæringspunkter med akser. Find Tilhørende X-værdier til Y-værdi. Fuld konfigurerbar setup. Graf opløsning på 50-5000 punkter. Online hjælp. Fuld install-support/uninstall-support.
Caos Graph 2.0 32 bit
#247
Den simpleste måde at tegne grafer på. Gem som BMP eller WMF. Kopier til udklipsholder som BMP. 13 indbyggede funktioner. Projekt manager gør dig i stand til at tegne flere grafer ad gangen. Integraleberegning. Visning af integrale. Beregning af Kurvehældning. Indbygget regnemaskine. Find Min/Max for kurver. Find skæringspunkter med akser. Find Tilhørende X-værdier til Y-værdi. Fuld konfigurerbar setup. Graf opløsning på 50-5000 punkter. Online hjælp. Fuld install-support/uninstall-support.
DANLET
#248
DANLET er et regnskabsprogram. Det kan downloades i en demoversion som er et fuldt funktionsdygtigt regnskabsprogram.
Det er et godt regnskabsprogram for den mindre virksomhed. Det har alt hvad der kræves af myndighederne for et sådant program.
Danlet er også god til foreninger, da der kan udskrives girokort til alle medlemmer.

DANLET er et omfattende regnskabsprogram, det indeholder alle moduler for ORDRE- LAGER- DEBITOR- KREDITOR og FINANSREGNSKAB.
DANLET er bygget op så det er brugervenligt og nemt at komme i gang med. DANLET kan straks bruges af de fleste, men det kan også opsættes for de fleste brancher, foreninger osv. Der kan med F1 kaldes hjælp til alle moduler. Der ydes gratis opdateringer. Opdatering fra DOS version til Windows enkeltbruger version koster kr. 795,00 + moms.

DANLET findes også i en ren bogholderi version "DANLET-Bogholderi", som ikke indeholder Ordre, Debitor, Kreditor og Lager modulerne. Bogholderi versionen er med fuld ubegrænset database .
DANLET-Light kan indeholde op til 100 debitorer, 100 kreditorer, 100 lagerposter og 500 finansposter.
EnergiTjek2001
#249
Programmet er et energi regnskabsprogram til kontrol af privatboligens energi og vandforbrug. Det kan bruges til El, vand, naturgas, fjernvarme og olie, samt som noget nyt brændstof forbug i bilen.
EnergiTjek2001 er en moderniseret udgave af sin forgænger EnergiKontrol2000 eller EnergiKontrol.
Data opsamlet med ovennævnte programmer kan også bruges i det nye program uden problemer.
Faktura (Word-skabelon)
#250
Word-skabelon til at udfylde en fortrykt faktura med indbetalingskort FIK 752. Programmet udregner fakturaen og lægger moms til. OCR-linjen på indbetalingskortet genereres automatisk. Udskriften kan tilpasses virksomhedens fortrykte fakturaer.
Horisont
#251
Smart lille program til beregning af periodeomkostninger. Periodeomkostninger (horisontomkostning) er en metode til sammenligning af kreditforeningslån, der tager hensyn til, at kursværdien på lånets restgæld kan ændres, når renten ændres.
JKF Pris- og Kundekartotek
#252
Priskartotek med billeder til byggemarked el.lign, der handler med nyt og brugt.
JKF Privat Regnskab
#253
Regnskabsprogram til daglig bogføring på konti, indelt i grupper. Årsbudget til 2029, statistik fra 1980. Betalingsoversigt, leverandørkartotek og "kontoleksikon" indbygget. Mange finesser, men ikke dobbelt bogholderi. Mulighed for download af demo.
KonteringsGuide
#254
En Windows-baseret vejledning om hensigtsmæssig bogføring af forretningsmæssige hændelser i en virksomheds tilværelse.
Med KonteringsGuide kørende under posteringsarbejdet kan man få øjeblikkelig anvisning på, hvordan en given hændelses økonomiske konsekvenser skal indtastes i et økonomistyringssystem angivet med egne kontonumre og -navne.
Programmets database indeholder tastningsforskrifter for et stort antal hændelser og er opbygget som normale søgedatabaser på Internet.
KonteringsGuide opdateres hvert halve år i abonnement.
Momsberegning (Word-skabelon)
#255
Word-skabelon, der beregner moms af et markeret beløb i et Word-dokumnet og indsætter resultatet i dokumentet. Programmet kan lægge moms til og trække moms fra, og det er muligt at ændre momssatsen.
OfficeFinancials 2002
#256
Brugervenligt dansk økonomiprogram med bogføring, fakturering, e-commerce og meget mere.
PP Foreningsregister
#257
Foreningsdatabase til mindre foreninger og klubber, hurtige informationer over medlemmer. Programmet hjælper med styring af indbetalinger og planlagt girokortudskrivning, du kan have specielle priser, som du selv definerer i systemet.
Privatøkonomisystem
#258
Privatøkonomisystemet er udviklet i VB, og er siden starten af 1995 blevet videreudviklet. Programmet er for dem der ønsker præcis styring af privatøkonomien og er derfor bygget op omkring bogføringsprincipper, men alligevel nemt at bruge. Det har integration til BGBank Homebanking og Unibank Homebanking. Programmet kan håndtere foreninger, med medlemsregister og udskrift af girokort.
Rm
#259
Lommeregner med andengradsligning og lille programmeringsprogram, hvor egne beregninger kan forudprogrammeres fx til beregning af skat eller andet.
SpareGrisen
#260
SpareGrisen er et budgetprogram til privatøkonomien, som giver maksimalt overblik med minimal indsats.
StockChart2000
#261
Dansk Software til analyse af aktier noteret på Københavns Fondsbørs. Indeholder følgende tekniske analysemodeller: Glidende Gennemsnit, Stokastik, MACD, Bollinger Bands, Force Index, Momentum, On Balance Volume.
Stone's SummaSummarum
#262
Brugervenligt og billigt økonomisystem. Findes i 4 udgaver:

Privat - Finansbogholderi for private eller meget små foreninger eller virksomheder, som ikke har momsregnskab o.l.

Standard - For mindre virksomheder og foreninger, som blot skal lave finans- og momsregnskab. Finansbogholderi inkl. momsmodul.

Professionel - Opfylder og integrerer de fleste mindre virksomheder og foreningers behov ved også at omfatte fakturering, debitor-/kreditorhåndtering, adressekartotek, varekartotek, rykkerstyring, formulardesigner, e-mail-modul mm.

Enterprise - For virksomheder med specielle behov. Indeholder også lagerstyring, integration til e-handels- og time/sags-styringssystemer, udlandshandel (fakturering i fremmed valuta og på 5 valgfrie sprog), prisjustering og -import mm.

Udover shareware-udgaverne findes en freeware-udgave med begrænset forbrug.
Strimmelregner
#263
Strimmelregner til Windows.
Vig Foreningsprogram
#264
Gratis Foreningsprogram.
vP Faktura
#265
vP Faktura styrer fakturering, varer, kunder og lager. Mulighed for abonnementsstyring og statistik. Et stærkt og billigt program, som samtidig er utrolig nemt at bruge.
Download den fulde version og test den før køb. Ubegrænsede datamængder og gratis fremtidige programopdateringer er en selvfølge.
WinLØN
#266
Professionel lønadministration. Indeholder alt hvad der kræves af et moderne lønsystem idag. Aut. bogføring, overførsel til bank online, elektronisk indberetning, Årsopgørelse (S74), statistik o.m.m. Meget enkel og brugervenlig, og særdeles hurtig at bruge.

Genereret 10. december 2005 kl. 23:06
Copyright 1997-2003 Finn Ekberg Christiansen
Her er forsiden, hvis du er kommet direkte ind på denne side.