Google Android – en guide

Google Android er et styresystem, der følger med en lang række af mobiltelefoner. Det Linux-baserede OS fungerer ligeledes på tablets, PDA’er og tavlecomputere. I 2005 opkøbte Google firmaet Android, og to år senere blev det et åbent operativsystem.

Google udbyder styresystemet gratis til en lang række hardware-fabrikanter, og det er en del af hemmeligheden bag den hastige udbredelse af Google Android. Du kan få Google Android til et hav af telefoner – blandt andre HTC, Huawei og Samsung. Samsung har også eksperimenteret med Android til køleskabe og kameraer.

Men det er nu på telefoner og tablets, vi hovedsageligt møder Google Android styresystemet.

Google Play

Alle Android telefoner kommer automatisk med en række Google Apps, og i Google Play Store kan du finde over en million Apps til din telefon. Android fungerer således, at alle kan downloade Googles softwareudvikler kit.

På den måde bliver der hele tiden udviklet apps af selve brugerne, som selv vælger, om de vil udbyde dem gratis eller mod betaling. Omkring 30% af indkomsten ved at sælge apps på Google Play går til Google. Android-baserede telefoner er blevet voldsomt populære de senere år. Det er der forskellige grunde til. Først og fremmest findes der et hav af forskellige Android telefoner.

Det er altså ikke nødvendigt at købe en bestemt mobil for at kunne bruge styresystemet. De fleste telefoner med Google Android er også billigere end eksempelvis Apples iPhones. Et vigtig aspekt ved Google Play som du skal være opmærksom på er, at Google er meget ringe til at analysere og sortere i de apps som lægges op i Google Play Store – det betyder, at cyberkriminelle udvikler apps med malware i eller apps som aflurer dine personfølsomme oplysninger efter de er installeret på din Android mobiltelefon.

Du bør udvise rettidig omhu, når du downloader og installerer apps fra Google Play Store – undersøg om app’en er fra et troværdigt firma og læs andre brugere anmeldelser. Dernæst bør du, inden du installerer noget på din mobiltelefon, sikre din mobiltelefon med et sikkerhedssystem som f.eks. F-Secure SAFE eller lign.

Populære apps til Android

Med over en million forskellige apps er der noget for enhver smag. Men nogle apps er naturligvis mere populære end andre. App er forkortelsen for det engelske ord application, som betyder program. Ordet bruges om de små programmer, der hjælper os med at tjekke mail, overføre penge og alt det andet, vi bruger vores telefon til.

I dag benytter de færreste mennesker deres telefon udelukkende til at ringe med, men benytter alligevel telefonen det meste af tiden. Nogle af de allermest populære apps er Google Maps og Weather. Derudover er et program som Facebooks Messenger, SnapChat og WhatsApp meget populære. Vi bruger altså stadig vores telefon til at kommunikere med, det er bare på andre platforme og ofte skriftligt.

De fleste mennesker bruger også deres telefon til at høre musik og se videoer, og derfor har mange smartphone ejere på et eller andet tidspunkt benyttet Google Play Music og YouTube app’en.

Alle prisklasser

Du kan få Google Android telefoner i alle prisklasser og kvaliteter. Det de har til fælles er deres styresystem. Der er altså ikke de samme firmaer, som sælger alle telefoner med Google Android.

Det kan forvirre nogen, at to forskellige mennesker siger, de har en Android telefon, når den ene bruger Samsung og den anden Huawei. Det svarer lidt til at sige, at man har en Windows computer. Det har man jo ikke. Man har eksempelvis en Intel eller en Asus med Windows styresystem. Når vi taler om Google Android er der altså tale om software og ikke om hardware. Det er derfor, du selv kan vælge, hvor dyr din Google Android telefon skal være.

Det gælder også apps, hvor de mest udbredte apps er gratis, men der også er mange betalings apps i Google Play Store.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *